Opsætning af Facebook Pixel

#2 Find din annonceadministrator

Denne guide er primært skrevet til den lille Facebookside-ejer, som ikke bruger hverken Business Manager (Facebooks side- og konto-administrationssystem) eller har adgang til flere konti. Hvis du har et mere kompliceret setup end blot en profil og en side, så ved du sikkert hvordan du finder din annoncekonto og du kan springe let henover dette punkt.

Men til dem, som måske aldrig har set deres annoncekonto: Alle, som har en personlig Facebookprofil, har også en Facebook annoncekonto. Hvis du aldrig har været inde på den, finder du den således:

2.1

Log ind på din Facebook-profil.

2.2

Gå til denne webadresse: https://www.facebook.com/ads/manage (linket åbner i et nyt faneblad)

Dette link skulle meget gerne få dig til en side, som ser således ud (klik på billedet for at gøre det større):

Dette er oversigten over de konti, du har adgang til og ofte vil der kun stå én. Hvis der står flere er det fordi, du har fået adgang til en anden persons konto. Hvis du bruger Business Manager, så vil der også være et link til Business Manager, hvor der er flere konti.

Klik på kontoens navn.

2.3

Nu kommer du til din annonceadministrator og her bliver det en lille smule kompliceret, for der er flere forskellige designs af annonceadministratoren. Hos mig ser den således ud:

Det kan også godt være, at du har et skærmbillede, som ser helt anderledes ud fordi du er kommet direkte ind i annonceoprettelsen. I så fald skal du klikke på knappen “luk” nederst til venstre.

2.4

Hvis du skal til at annoncere løbende på Facebook, så er det i annonceadministratoren du skal arbejde. Derfor er det praktisk hvis du nemt kan finde den og den nemmeste måde er ganske enkelt at lave den til et bogmærke på din browsers bogmærkelinje. Det vil jeg derfor anbefale dig at gøre.

Du har nu fundet ind til din annonceadministrator – og bookmarket siden. Nu skal vi have oprette din Facebook Pixel – gå videre til næste kapitel.