Hvad går det ud på?
Er du kursusudbyder eller skal du afholde et eller flere kurser for f.eks. dine medlemmer, som led i et efteruddannelsesforløb eller noget helt fjerde eller femte? Så kan jeg løfte den del, der drejer sig om Facebooks annoncesystem.
Engang troede jeg, at jeg skulle opbygge et bureau, der lavede Facebook-annoncering. Det var før jeg opdagede, hvor givende – både fagligt og menneskeligt – det er, at undervise andre i at gøre tingene selv.
Jeg har siden 2013 været underviser på adskillige kurser og forløb afholdt af kommuner, universiteter og kursusudbydere. I dag er jeg fast underviser på blandt andet IBA Kolding, DMJX (Journalisthøjskolen) og IBC Kolding.
Jeg underviser på alle niveauer – fra nybegynder til ekspert – og håndterer typisk hold på mellem 5 og 25 personer. Fokus er (som med alt andet jeg laver) på praktisk, konkret undervisning, der veksler mellem teori og øvelser.
Hvad koster det?
Der aftales en individuel pris på baggrund af antal deltagere, dine egne krav til fortjeneste, deltagernes egenbetaling m.v.
Vil du høre mere?
Ring til mig på tlf. 21 12 10 20 eller skriv en besked
og så ringer jeg dig op, når det passer dig …