Opsætning af konverteringssporing

#4 Brugerdefinerede konverteringer

Vi burde måske have startet guiden med dette punkt fremfor at slutte af med det, af den simple grund at disse ikke kræver kodning af nogen art og er måske de nemmeste at arbejde med. De kan benyttes på samme måde som konverteringshændelser når først de er oprettet, men der kan dog føjes flere værdifulde detaljer til konverteringshændelser, såfremt man har brug for det. Brugerdefinerede konverteringer giver dig grundlæggende mulighed for tre ting:

  1. Du kan oprette simple konverteringspunkter baseret på URL-regler.
  2. Du kan finjustere dine hændelser, så de kommer til at give mere detaljerede og korrekte tal.
  3. Du bruger dem til at sikre at brugerdefinerede hændelser kan benyttes som målepunkter.

Lad os gå de 3 muligheder igennem en ad gangen. Du finder brugerdefinerede konvertering i din annonceadministrator, ved at klikke på de tre vandrette parallelle streger øverst til venstre -> gå under ’Måling og rapportering’ -> og vælge ’Brugerdefinerede konverteringer

Konverteringspunkter baseret på URL-regler

Det er her du får muligheden for at lave de simple opsætninger i hverdagen. F.eks. kunne det være, at du i forbindelse med en kampagne har lavet en særlig landing page til formålet og du godt kunne tænke dig at måle, hvor mange mennesker du kan få til at besøge denne. Med ganske få klik kan du oprette dette og du kan bruge det med det samme. I eksemplet herunder har jeg brugt en kampagne-landing page fra vores andet website hvordanerdet.nu

Når den er oprettet, kan det bruges til optimering og som målepunkt i annonceadministratoren, som vist her:

Finjustering af hændelser

Hvis du f.eks. har brugt Facebooks værktøj til opsætning, så kan det være, at du har fået implementeret en hændelse, som aktiveres hver gang en person trykker på ’tilmeld til nyhedsbrev’ knappen. Det er jo sådan set rigtig fint, men mange hjemmesider har den slags tilmeldingsformularer liggende mange steder, så det kan være, at du er interesseret i at vide hvor mange der tilmelder sig fra formularen på forsiden og ikke bare fra en hvilken som helst formular? Dette kan specificeres med brugerdefinerede konverteringer, som vist herunder:

Denne opsætning bruger en hændelse og laver yderligere en UR- regel der sikrer, at du kun får resultater for hændelsesaktiveringer der sker på forsiden.

Sørg for at du kan måle på dine brugerdefinerede hændelser

Hvis du har oprettet brugerdefinerede konverteringshændelser og altså ikke de standardhændelser, som Facebook selv navngiver og stiller til rådighed for dig, så skal du sikre, at du også får lavet en brugerdefineret konvertering på baggrund af dem. Ellers vil du ikke kunne finde dem som målepunkt i din annonceadministrator. Dette kunne se ud som herunder:

Herover har jeg taget udgangspunkt i vores tredje hjemmeside: videoundertekster.dk. På den har jeg lavet en brugerdefineret konverteringshændelse, som jeg har kaldt VU_Submit. Denne aktiveres når der afgives en ordre på websitet. Men for at jeg skal kunne bruge denne som et målepunkt i annonceadministratoren, skal jeg lave den til en brugerdefineret konvertering først og give den et navn og en kategori. I annonceadministratoren bliver resultatet af dette:

Så er vi kommet til vejs ende med guiden og hvis du har holdt ud hertil, så er det virkelig godt gået. Jeg ved der er mange lange udtryk, som ligner hinanden og som kan virke forvirrende, men hvis du kan få styr på standardhændelser, brugerdefinerede hændelser og brugdefinerede konverteringer, så er du kommet længere en langt de fleste Facebook-annoncører. Hvis du har tilføjelser, spørgsmål eller andre kommentarer, så hører vi altid gerne fra dig 🙂

/Claus