Navngivningsguide

#3 Brugerdefinerede målgrupper

Ligesom du over tid kan få rigtig mange kampagner og annoncesæt i din annonceadministrator, så kan du også ende med rigtig mange målgrupper. Derfor er det også her vigtigt, at du er stringent i den måde du navngiver på. Du får min metode til at navngive tre forskellige målgruppetyper.

Brugerdefineret målgrupper fra website

Brugerdefinerede målgrupper baseret på personers aktivitet på din hjemmeside er et must at bruge for snart sagt enhver seriøs Facebook-annoncør. Man kan lave rigtig mange forskellige af dem – det eneste det kræver er, at man har implementeret Facebook Pixel på sin hjemmeside. Hvis du vil vide hvordan man gør det, så kan du læse min gratis guide til det her: Opsætning af Facebook Pixel

Eftersom du kan lave mange af dem, er det vigtigt, at du navngiver dem, så du nemt kan se hvilke personer de indeholder. Mine principper er egentlig ret simple:

Jeg starter først og fremmest med at skrive “Web:” Dette er min indikator for typen af målgruppe. Dernæst skriver jeg URL-reglen, som min målgruppe er lavet på baggrund af. Og så slutter jeg med at skrive antallet af dage, som folk er i målgruppen, i parentes. Her er nogle eksempler:

  • Hvis jeg laver en målgruppe af alle, som har besøgt en hvilken som helst URL på mit website de sidste 90 dage hedder målgruppen:
    Web: DL – Alle (90)
    “DL” er min forkortelse for mit website davidlorentzen.dk. Jeg har også andre websites, og det har hver deres forkortelse, som jeg bruger. som URL-regel skriver jeg “alle” – fordi den omfatter alle URL’er på mit website.
  • Hvis jeg laver en målgruppe af alle, som har besøgt en af mine blogartikler de sidste 30 dage hedder målgruppen:
    Web: DL /blog (30)
  • Du vil også ofte få behov for at opsamle besøgende på en specifik side eller artikel på dit website. Jeg vil f.eks. gerne have en målgruppe af personer, som indenfor de sidste 180 dage har været på min blogartikel med titlen “Att: Chefen. Emne: Antal FB-fans er en åndet KPI”.
    Den titel er dog så håbløs lang, at den bliver bøvlet som navn på en brugerdefineret målgrupper. Derfor ender den kortere version med at blive:
    Web: DL /blog/åndet-kpi (180)

Brugerdefineret målgrupper fra interaktion med Facebook-side (eller Instagram-profil)

Denne type målgruppe er nem at navngive. Målgruppen med personer der har interageret med min Facebook-side følger tilsvarende principper, som målgruppen med personer der har besøgt min hjemmeside.

Typeindikatoren i dette tilfælde er “FB Interaktion”. Dette starter jeg altid med.

Dernæst skriver jeg navnet på min Facebook-side. Dette er ikke nødvendigt, hvis du kun har én Facebook-side, men jeg har medtaget det her. Min Facebookside hedder David Lorentzen og det forkorter jeg til DL ligesom med mit website. Som altid afslutter jeg med at angive hvor mange dage folk er i målgruppen:

FB interaktion: DL (30). Denne målgruppe omfatter altså folk, som har interageret med min Facebookside de sidste 30 dage.

Interaktionsmålgrupper kan også laves med udgangspunkt i en Instagram-profil. Hvis det er tilfældet vil navngivningen i stedet være:

IG interaktion: DL (30)

Gemte målgrupper

Den sidste type jeg vil gennemgå er gemte målgrupper. Disse kommer du med garanti også til at lave rigtig mange af over tid. Her er det vigtigste at du nemt kan forstå, hvad de indeholder og hvordan de adskiller sig fra andre gemte målgrupper. Hver gang jeg laver en gemt målgruppe på baggrund af køn, interesser, m.v. starter jeg med at kalde den “branding”.

I eksemplet herover er der to branding-målgrupper, som begge benytter interesse-målretningen “Salsa”. De adskiller sig dog ved at den ene er til kvinder og den anden til mænd, begge rammer aldrene 20-50 og så har de hver deres geografi: hhv. København og hele Danmark. På denne måde kan man uden at åbne målgrupperne, klart se hvem der er indeholdt i dem.